gaard_sommer_08
gaarden-vinter

Ketty og Bent Godt

Vi  har begge fra barns ben haft med heste at gøre. I 1986 startede vi et stutteri med haflinger. Det var særdeles spændende og vi var bl.a. i Østrig, som er haflingerens hjemland, for at se på heste. Vi havde haflinger indtil 1995.

Efter pause fra heste på et par år, savnede vi omgangen med heste. Samtidig med havde vi plejebørn og blev enige om, at det skulle være miniheste, så børnene lettere kunne omgås dem, uden at komme alvorligt til skade. Vi startede med et par små mini-shetlændere, men fandt senere ud af der eksisterede deciderede miniatureheste.

Vi har siden arbejdet med at forædle vore små heste. I USA er de flere år foran os i deres avlsarbejde. Så efter flere ture til USA, har vi importeret en del amerikanske hopper og hingste. Vi får føl hvert år og prøver så vidt muligt at komme omkring for at vise vores små heste frem, dette inkluderer både Danmark, Holland og Sverige. Skulle du have lyst til at kontakte os, er du velkommen til at ringe eller sende en mail og vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt. Vores kontaktoplysninger kan findes under fanen “Kontakt”.

I maj 2017 overtog vi Vrads put and take og har nu adresse der. Vores gamle gård i Them er forblevet i familien, nu under vores datter og svigersøns varetægt.